”Man skal jo holde på sin ret…”

DSC_0067Da Daniel Drage Sørensen blev flyttet til en ny enhed, fik han intet at vide om, at han ville miste sit tillæg. HKKF hjalp Daniel med at få de penge tilbage, som han havde krav på.

Artiklen er publiceret i Fagligt Forsvar, foråret 2015

Man skal holde på sin ret – og så skal man søge hjælp, når man støder panden mod en mur. Det er i hvert fald den lektie, som Daniel Drage Sørensen har lært, efter han pludselig blev forflyttet – og uden varsel mistede sit kvalifikationstillæg.
”Min sag er et klokkeklart eksempel på, at tingene ikke altid kører, som de egentlig burde. Der sidder nogle på mellemleder-gangen og træffer nogle beslutninger, som ikke er okay. Du får bare at vide, at sådan er dét, og der er intet, du kan gøre ved det. Der bliver overhovedet ikke taget nogle menneskelige hensyn, og de troede, at de kunne slippe afsted med det,” siger Daniel Drage Sørensen.
”Det kunne jo have været, at jeg bare havde sagt ’surt show’ – så var jeg gået over 20.000 ned i årsløn og havde måske tænkt ’øv-bøv’. Men jeg er måske lidt økonomisk pedantisk, og nu havde jeg altså fanget dem i en fejl, og jeg har jo bare krævet min ret.”

Udlånt til musikkorpset
Daniel Drage Sørensen blev tilbage i 2008 ansat på en K35-kontrakt i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps, hvor han passede sit job som tambour indtil marts 2011. På det tidspunkt bliver han udlånt til Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Han får til opgave at passe musikkorpsets regissør- og node-arkivar-tjeneste. Den kollega, der hidtil har stået for opgaven, går på pension.
”Jeg var meget glad for det. Jeg var i forvejen godt bekendt med nodeskrivning, og jeg var også meget opsøgende omkring posten. Men problemet var, at der ikke var oprettet en fast stilling. Jeg blev stillet i udsigt, at der blev arbejdet på højtryk for, at stillingen ville blive oprettet, så jeg kunne blive ansat der,” siger Daniel.
Daniel arbejder altså i princippet for musikkorpset – men får løn som om han er ansat i tambourkorpset. På den måde optager Daniel en stilling i tambourkorpset. Og det skal vise sig at blive et problem.
”Jeg havde en forhåbning om, at jeg kunne rykke til en fast etableret stilling, og jeg så selvfølgelig kunne blive langtidsansat i musikkorpset. Jeg holder jo rigtig meget af jobbet, og det er også en vigtig post, for der er tale om meget vigtige noder, som i nogle tilfælde er flere hundrede år gamle, så det er vigtigt, at der er nogen, der passer godt på dem,” forklarer Daniel.

Pludselig forflyttet
Men der sker ingenting. Altså er Daniel i princippet udlånt fra Tambourkorpset til Musikkorpset fra marts 2011 til begyndelsen af 2014.
”Da jeg kommer på arbejde efter nytår, får jeg tilfældigvis at vide, at jeg ikke længere tilhører Tambourkorpset. Der var ingen officiel orientering – det var faktisk noget, jeg hørte gennem et par kolleger,” fortæller Daniel.
Daniel fortæller, at han skulle flyttes til en ny enhed, sådan at hans stilling i Tambourkorpset kunne blive fri, så en anden kunne ansættes. Han havde jo optaget en stilling i Tambourkorpset, selv om han rent praktisk arbejdede for Musikkorpset.
Rent administrativt er Daniel nu flyttet til en kampenhed på Høvelte Kaserne. Men ellers er alt som det plejer – han er stadig udlånt til Musikkorpset og skal stadig møde og arbejde på Gothersgade Kaserne med at passe og pleje noderne.
”Jeg tænkte, at det egentlig var underligt, at jeg ikke var orienteret, men tænkte, at det nok ikke havde nogen indflydelse, fordi jeg stadig var ved musikkorpset. Jeg spurgte da også chefen, og fik bare at vide, at det var rent organisatorisk, så Tambourkorpset kunne blive fuldtalligt – han sagde, at jeg bare skulle fortsætte som normalt.”
På papiret burde Daniels forflytning ikke betyde nogen ændringer, men efter et stykke tid opdager Daniel, at noget er ravruskende galt. Han begynder nemlig at tjekke sine lønsedler.

Tillægget er væk
”Jeg undrede mig over, at den løn, jeg fik udbetalt, pludselig var blevet lavere. Da jeg undersøgte det, fandt jeg ud af, at jeg havde mistet mit tambour-tillæg og mit P-kval-tillæg. På månedsbasis er det ikke en formue, men over 7-8 måneder, bliver det alligevel et betragteligt beløb.”
Daniel forsøger at få rettet op på det manglende tillæg. Men hverken hans nærmeste chef, chefen for kampenheden i Høvelte, chefen for Livgarden eller Forsvarets Personel Tjeneste kan eller vil hjælpe.
”Hos personeltjenesten siger de bare, at jeg er skiftet stilling, og derfor er mit tillæg væk, og de kan ikke gøre noget. Så fik jeg et møde med obersten, der er øverste chef for Livgarden, og han var bare et stort spørgsmålstegn og trak bare på skuldrene – til sidst rådede han mig til at kontakte min fagforening,” siger Daniel.
Daniel kontakter derfor HKKF, hvor konsulent Gittemay Petersen beder ham om at skrive en e-mail, hvor han beskriver sagen fra sin synsvinkel.
”Hun fortæller mig, at jeg skulle have været orienteret om min forflyttelse og at jeg ville miste mit tillæg, så jeg i det mindste selv havde mulighed for at acceptere det. Men jeg har aldrig fået så meget som et stykke papir. Og det blev afgørende,” siger Daniel.
HKKF går altså ind i sagen, og fordi Forsvaret ikke kan fremlægge dokumentation for, at Daniel er orienteret om sin forflyttelse, får Daniel det mistede tillæg udbetalt. Et beløb på kr. 24.066,73.
”Min sag er et eksempel på, at det bare er sådan noget man gør på den der mellemledergang. Min forflyttelse er jo ikke gået den rigtige vej igennem systemet – det er bare noget, der lige er fikset. Det har ikke engang været gennem Personeltjenesten. Fejlen er jo, at de ikke har orienteret mig. Havde de bare hevet mig ind på kontoret og orienteret mig, havde der ikke været nogen sag, men alting foregik hen over hovedet på mig.”
”Jeg synes, man skal holde på sin ret, når man nu har ret. Og jeg er meget glad for den hjælp jeg har fået fra HKKF. Mit råd til andre må være, at man i hvert fald ikke skal finde sig i hvad som helst,” slutter Daniel Drage Sørensen.