Social ansvarlig kræver vilje og ærlighed

Der er mange gode grunde til at virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen bør udvise god social ansvarlighed. Det giver loyale medarbejdere og kan underbygge virksomhedens image. Men det kræver også hårdt arbejde, menneskelig indsigt og ærlighed.

Artikel bragt i magasinet Visitor #2 – 2015

Det handler om at tage sig godt af medarbejderne. Og så handler det om, at man som arbejdsgiver evner at række hånden ud mod mennesker, der har det svært. Måske tilbyder man en praktikplads til en ung mand, der har været på vej ud i kriminalitet, måske ansætter man en kvinde, der har diagnosen skizofreni – eller også giver man sig ekstra tid til at tale med køkkenchefen, der er bukket under, fordi konen vil skilles – i stedet for blot at sende ham på afspadsering. I lærebøgerne kalder man begrebet social ansvarlighed – eller med et engelsk udtryk Corporate Social Responsibility, CSR.

Netop hotel- og restaurationsbranchen fortjener anerkendelse for at yde en stor social ansvarlighed, forklarer Ella Petersen, der er seniorkonsulent hos Cabi, netværks- og videnshus for socialt ansvar. Cabi yder gratis rådgivning til virksomheder, jobcentre og andre professionelle aktører om, hvad der virker med hensyn til rummelighed og socialt ansvar.

”Jeg synes, at branchen nogle gange bliver kritiseret i medierne, senest var der fokus på brugen af underleverandører med udenlandsk arbejdskraft. Men vi mangler historierne om, at branchen er dygtige til at udvise social ansvarlighed. Mange gør jo en kæmpe indsats for at fastholde medarbejdere, der af den ene eller anden grund får problemer uden at de skilter med det. Samtidig har man i branchen nogle jobfunktioner, som kan varetages, selv om man måske ikke er flydende i dansk – det kan have betydning, når det handler om integration, og mange gør en indsats her,” siger Ella Petersen.

CSR har mange former

Ella Petersen pointerer, at virksomheden kan udvise god social ansvarlighed på mange måder. Hvis man gerne vil anvende CSR for at understøtte sit brand, kan man begynde med at se på sit lokalområde.

”Det kan være, at en lokal fabrik har haft en fyringsrunde. God CSR vil så være, at man på sit hotel eller restaurant træder til og gør en indsats for at hjælpe nogle af de arbejdsløse til et nyt job. Eller det kan være, at man tilbyder en medarbejder fleksible arbejdstider i en periode, hvor der er behov – fx hvis pågældende er i en skilsmisse,” siger hun.

Gevinsten ved at udvise god CSR, er, ifølge Ella Petersen, at man til gengæld blandt andet får loyale medarbejdere. Og så er det ikke uvæsenligt i forhold til sit lokale omdømme.

Det er virksomhedens DNA

At en stærk indsats for socialt udsatte kan skabe et sundt renommé, er Restaurant Dronning Louise i Esbjerg et godt eksempel på. Restauranten har i årevis fokuseret på at yde en ekstra indsats i forhold til mennesker med særlige behov. Hvad enten det handler om at tilbyde praktikpladser til mennesker med psykiske problemer eller hjælpe flygtninge til et fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet har senest udløst titlen som ’Årets rummelige virksomhed’ ligesom Dronning Louise var nomineret til CSR Awards i 2014. Men den særlige indsats er ikke igangsat blot for at høste markedsføringspoint. Det er blot en sidegevinst, forklarer daglig leder Lis Jacobsen:

”At række hånden ud og hjælpe til ligger simpelthen i vores DNA.”

Lis Jacobsen overtog ansvaret for restaurantens sociale arbejde i 2009. Grundstenen blev lagt flere år før, da daværende ejer og nuværende bestyrer Grethe E. Johnsen i 2000 for første gang tog imod en flygtning fra Bosnien. Siden har restauranten udbygget den sociale indsats – altid i et tæt samarbejde med byens lokale jobcenter. Siden 2009 har restauranten haft 80 udsatte ledige, sårbare og psykisk syge i praktik. 15 er efterfølgende blevet ansat.

”Jeg ville jo gerne kunne ansætte dem alle sammen – men det kræver jo også, at vi har en ledig stilling,” fortæller Lis Jacobsen.

Ella Petersen fra Cabi peger på, at mange virksomheder ikke er klar over, at det lokale jobcenter kan bidrage med ekspertise, råd og den nødvendige uddannelse, fx en mentor-uddannelse, hvis man vil gøre mere for sin CSR.

”Jobcenteret kan fx hjælpe med råd, hvis en medarbejder står foran en sygemelding. Eller måske står man med et ledigt job i køkkenet. Jeg kender et konkret eksempel, hvor jobcenteret i stedet foreslog, at virksomheden fik tre fleksjobbere. På den måde fik arbejdsgiveren en bedre løsning på sit problem, og nogle mennesker med vanskeligheder fik adgang til et job,” siger seniorkonsulenten.

Flygtninge kom ind ad døren

I Esbjerg spiller samarbejdet mellem restaurant og kommune en vigtig rolle. Senest har restauranten taget imod 5 syriske flygtninge, som havde brug for aktivering. Esbjerg Kommune stod med et akut problem, og bad om restaurantens hjælp.

”De her mennesker kan ikke gå på et flygtningecenter dagen lang. De skal aktiveres, men projektet kom lidt ned over ørerne på os. I øjeblikket har vi 13 medarbejdere med særlige behov, og det er flere end normalt. Men vi fandt et projekt til de syriske flygtninge, som giver mening. De har fået til opgave at få styr på vores lager med glas, og på den måde vil deres indsats også lette vores hverdag,” siger Lis Jacobsen.

Ærlighed og krav

Hun forklarer, at det selvfølgelig også stiller krav til det faste personale, når man skal lede en gruppe mennesker, der ikke kan dansk og måske heller ikke engelsk.

”Det kræver, at man lige er ekstra pædagogisk, og giver sig tid til at vejlede i opgaven. Nogle af disse mennesker er meget taknemmelige – men vi står også over for praktiske problemer, hvis man fx ikke vil røre ved et ølglas, fordi man mener, at det er i strid med ens religion.”

Men når der fx opstår udfordringer med, at en flygtning vil have lov til at bede 5 gange om dagen, henter Lis Jacobsen hjælp hos jobcenteret:

”Jeg konsulterede en medarbejder fra jobcenteret, der også er muslim. Hvordan håndterer vi, at en flygtning gerne vil vende sig mod Mekka fem gange i døgnet? Nogle gange glemmer vi at stille krav; Vi har sagt, at vi respekterer deres ønske, men at de ikke får længere pauser af den grund. De kan gerne bede 2 gange om morgenen og 3 gange om aftenen, men de skal arbejde, når de er her. Omvendt så respekterer vi også deres ønsker til fx en frokost uden svinekød. Nøjagtig som vi også tager hensyn til vores veganere og vegetarer,” siger Lis Jacobsen.

”Hvis du vil hjælpe mennesker, så må du også lære at være ærlig. Jeg taler lige ud af posen og kalder en spade for en spade. Jeg siger også til en praktikant, at han ikke skal pille næse, når han taler med mig.”

 

Ekstra krav til personalet

Det stiller selvfølgelig også krav til det øvrige personale, når en praktikant har brug for, at der bliver taget særlige hensyn. Konkret har Lis Jacobsen ind i mellem oplevet, hvordan det fx kan være svært for tjenerpersonalet at videregive beskeder til en kollega, der ikke kan dansk.

”Tjenerne er jo kvikke i bemærkningen og det skal gå stærkt. Så det er klart, at det kan give nogle frustrationer.”

Lis Jacobsen sørger altid for, at det øvrige personale er orienteret om, at der nu kommer en medarbejder med særlige behov.

”Jeg basunerer det ikke ud, hvis en praktikant har været kriminel eller måske har diagnosen skizofreni. Men jeg forklarer, om det øvrige personale kan uddelegere opgaver til vedkommende – eller om alle beskeder skal gå igennem mig. Problemet er jo, at mennesker med psykiske problemer ikke tropper op med plaster på hjernen. Hvis den enkelte selv så vil fortælle om sine vanskeligheder, er det deres eget valg.”

 

Berigende

Lis Jacobsen kalder sig selv for den rigeste kvinde i Esbjerg. Fordi hun finder glæde ved at se mennesker med problemer få nyt fodfæste. Som den største succes peger hun på Helle – en ung kvinde, der var gået ned med flaget, og havde fået diagnosen skizofreni, da hun kom til restauranten. I dag er Helle fri af sin medicin, hun blevet uddannet som pædagog, og har fået en mand, som hun venter barn med.

Et andet godt eksempel er Charlotte, som er på restauranten nu. Charlotte havde været i de offentlige systemer i ni år, efter hun gik ned med stress på sit kontorjob.

”Kommunen forsøgte at hjælpe Charlotte ved gentagende gange at sende hende i virksomhedspraktikker på kontorer. Netop den slags job, som hun gik ned på. Nu har Charlotte været her i to år. Vi har fået hende bygget op fra at kunne klare 2 timer, 1 dag om ugen til i dag, hvor hun kan klare 3 dage om ugen. Og nu er hun også klar til opgaver med kundekontakt. Jeg håber, hun kan få tilkendt et fleksjob, og så vil jeg med glæde ansætte hende. ”