Har du talt med din bank i dag?

Hvornår har du sidst talt med din bankrådgiver under fire øjne? Hvis det er længe siden, er det måske på tide at få lavet en aftale, for der kan være mange penge at spare. Det viser Tænk Penges test af priserne i de danske banker.

(Artiklen er publiceret i Tænk Penge)Skærmbillede 2016-04-02 20.09.01

Vi danskere elsker at gå efter de gode tilbud. Måske er det supermarkedets tilbud på Ugens Vin, der får dig til at smide et par ekstra flasker rødvin ned i indkøbsvognen til fredagshyggen eller måske kører du ligefrem en lille omvej på vej hjem fra jobbet for at spare 10-15 øre pr. liter benzin, når bilen skal tankes. Mange bække små, som man siger, og hvad der er sparet, er jo tjent. Derfor kan det undre, at det halter gevaldigt med at jagte bedre priser på ét af de områder, hvor der virkelig er penge at spare, nemlig vores bankforretninger. En gennemsnitsfamilie, der har friværdi i boligen, kan spare næsten 30.000 kroner om året ved at skifte bank. Det afslører Tænk Penges test af priserne hos 29 banker og sparekasser.

”Vores test viser, at der stadig er meget store forskelle i den danske banksektor. Og hvis vi ser på den mest ekstreme situation, hvor en kunde skifter fra testens dyreste til den billigste bank, kan familien spare tæt ved 30.000 kroner om året,” siger projektleder Lars Baadsgaard, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

Lægernes Pensionsbank vinder

Den bank, der kommer bedst igennem testen, er Lægernes Pensionsbank, som er forbeholdt netop læger. Det gør desværre netop denne bank uinteressant for de fleste, men testen afslører, at der er markante besparelser selv ved at skifte fra en bank med et gennemsnitligt prisniveau til en af de billigere banker, der er åben for alle, som fx testens nummer 2, FinansNetbanken.

”En familie, der bor i ejerbolig med mindre friværdi, og som allerede har fået forhandlet gode priser i den Jyske Sparekasse kan ved at skifte til for eksempel BankNordik potentielt opnå en årlig besparelse på 7.300 kr.,” siger Lars Baadsgaard.

Testen afslører således, at det er alle – og ikke kun læger – der bør undersøge deres bankforretning.

Har du stadig gode vilkår?

”Hvis du tror, at du har gode vilkår i din nuværende bank, så brug alligevel test-skemaet til at undersøge, om det nu også er virkeligheden. Du behøver ikke nødvendigvis skifte bank, hvis du er godt tilfreds. Men hvis du har været kunde i mange år, opnår du måske ikke længere de priser, der som minimum ligger bedre end de gennemsnitspriser, som er opgivet i testskemaet,” råder Lars Baadsgaard.

”Du kan altså ikke bare læne sig tilbage i den tro, at den flinke bankrådgiver skam ringer af sig selv for at tilbyde nye og bedre vilkår. Der må du som forbruger selv være opmærksom og opsøgende.”

Gevinst for dig der bor til leje

Det er ikke kun danskere med store friværdier eller store lån i banken, der bør undersøge markedet. Selv en familie i lejerbolig med et mindre forretningsomfang kan ved at skifte fra for eksempel PenSam Bank til Sparekassen Thy spare lidt over 2.000 kroner om året. Og det er vel at mærke selv om PenSam Bank hverken er særligt dyr eller billig for denne familietype.

Uændret prisniveau

Resultaterne i dette års test ligner i øvrigt resultatet fra en tilsvarende test, der blev gennemført for to år siden. Det var ganske vist andre banker, der løb med sejren i 2013, men billedet var også dengang, at der er mange penge at spare ved at skifte bank. At der stadig er så markante prisforskelle, er et tegn på, at konkurrencen i den danske banksektor ikke fungerer godt nok. Det er der flere forklaringer på, mener Forbrugerrådet Tænk.

”Mange forbrugere er ikke rigtig klar over, hvor meget de betaler til banken i renter og gebyrer. Trods års- og gebyroversigter fra banken har de fleste forbrugere ganske enkelt ikke overskud til at gennemskue finansjunglen, og derfor opgiver de fleste at optimere deres privatøkonomi ved at skifte bank en gang imellem,” siger Morten Bruun Petersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

[Danskerne tøver] DETTE AFSNIT KAN VÆRE SELVSTÆNDIG SIDEHISTORIE

En analyse af konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen* udarbejdede i 2013 konkluderede, at danskernes uvilje mod at skifte bank, er med til at hæmme konkurrencen i banksektoren.

Undersøgelsen viste, at hver tiende forbruger havde skiftet bank inden for de seneste to år, hvilket er et lavere antal end i de fleste andre europæiske lande.

To ud af ti havde overvejet et bankskifte, mens hele syv ud af ti forbrugere hverken havde skiftet bank eller overvejet det. To ud af tre havde ifølge analysen haft den samme bankforbindelse i mere end ti år.

Trofaste lånere

Samtidig viste analysen, at vi danskere er meget trofaste, når vi har brug for et lån. Knap fire ud af fem kontakter nemlig kun én bank, når der skal indhentes lånetilbud, og det er den bank, hvor man i forvejen er kunde. Tre ud af fem er endda sikre på, at de har købt det bedste lån til prisen – de fleste uden at forhandle om pris eller vilkår.

Mange danskere er af den overbevisning, at et godt personligt forhold til bankrådgiveren er en forudsætning for at låne penge, og at indhentning af andre lånetilbud vil ødelægge det forhold. Knap hver tredje danske forbruger har det på den måde ved optagelsen af et lån.

”Forbrugerne taler meget om at skifte bank, når de henvender sig til os. Men for rigtig mange bliver det aldrig rigtig til noget,” siger Morten Bruun Petersen.

”Og det er en skam, for det er ikke så besværligt, som mange måske forestiller sig.”

Ifølge analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forbrugerne faktisk skifte bank relativt hurtigt. Af de danskere, der faktisk havde skiftet bank, havde 40% kun brugt to timer på opgaven, mens knap 30% havde brugt mellem to og fem timer.

 

 

 

Uigennemsigtigt

Når bankerne skal fastsætte den pris, du som kunde skal betale for det nye lån, tager bankrådgiveren udgangspunkt i tre fundamentale elementer: De overordnede markedsforhold, hvor stort dit engagement er med banken og endelig din kreditværdighed. Er du en god kunde eller ej? Problemet er, at du ikke på forhånd kan få at vide, hvordan banken vurderer din kreditværdighed.

”Forestil dig, at du går ind i en forretning for at købe en skoletaske, og ikke på forhånd ved, hvilken pris du skal betale for tasken. Ekspedienten skal først vurdere dig, før du får taskens pris at vide. Det ville de fleste nok protestere over, men fordi vi har at gøre med bankprodukter, så accepterer danskerne altså vilkårene,” siger Lars Baadsgaard.

”Markedet er ikke transparent, og du skal som forbruger arbejde relativt hårdt for at finde ud af, hvilken pris du vil ende med at blive tilbudt. Det hæmmer konkurrencen, og i sidste ende betyder det, at vi ender med at betale for meget for varerne på hylden i banken. Der mangler enkel og klar information om markedet, og der kan vores test være en god hjælp,” siger Lars Baadsgaard.